Del 8 Holtenau (Kiel) – Lauwersoog (Youtube video 20)

Kiel kanaal

Den 18-8-23 kl. 10.00 letter jeg anker, ud af bugten tæt på indsejlingen til Kielerkanalen. Vi sejler nu til indgangen af slusen. Det er en overskyet dag med vind NNE 2 og temperatur 18,6 grader. Da jeg kommer frem, undersøger jeg først situationen og lytter ud på VHF kanal 12, kalder Kiel kanal 4.
Omkring fire fragtskibe mangler stadig at låse op og komme ud, og jeg ser også, at yderligere tre fragtskibe ankommer og skal ind, så det kommer til at tage omkring en time. Jeg lægger til ved kajen og venter på, at der skal ske noget, efterhånden kommer der flere sejl- og motorbåde og begynder at vende rundt foran slusen, men det kommer til at tage mindst en halv time mere. Jeg sidder på første række, og motoren er slukket.
Efter at det sidste fragtskib er sejlet ind, får sejlbådene lov til at komme ind for at lægge til ved siden af det fragtskib, som er fortøjet på styrbords side, på bagbords side forrest i slusen. Sejlbådene kan så komme ud først og bliver derfor ikke generet af propelvand fra fragtskibet.
Jeg har sikkert nævnt det i tidligere blogs, men fortøjning sker på flydende trædæk, og dine fendere skal være på vandlinjen og glider derfor let ud. Personligt bruger jeg gummimåtter, som jeg sænker ned i vandet på liner langs skroget, det fungerer fint.
Da vi sejler ud af slusen, beslutter jeg at tilbringe endnu en nat på Flemhudersee, der ligger omtrent ved KM88 på bagbords side.
Det er nu fredag den 18., så jeg kan redigere og forberede min video 20 i ro og mag, jeg har også fortjent lidt hvile.
Lørdag kl. 10, efter at jeg har lanceret video 20, letter jeg anker og sejler om bagbord til Gieselau. Kanalen ved KM40, og da jeg er der kl. 14.02, lægger jeg til ved de langsgående moler, man må ligge der 1 nat, ingen faciliteter. På slusemesterens kontor betaler jeg for min adgang og Kielerkanalen, bemærk, at man endnu ikke kan hæve penge her, jeg har betalt €8 for slusen og Kielerkanalen i årevis.

Gieselau kanaal

Den 20-8-23 binder jeg op og sejler gennem broen og slusen, mod forbindelsen til Eider River. Ejderfloden, hvor man kan sejle tilbage til havet. Ejderen er en bugtet flod og 99 km fra Gieselau til Ejderen Sperrwerke, den første halvdel af floden er kontrolleret af sluser, den anden halvdel er Ejderen er en tidevandsflod. Den første sluse fra Gieselau er Lexfahre-slusen, og i denne og ingen af de andre sluser eller broer skal du betale noget. Efter Lexfahre kommer Pahlhude-broen, så Nordfeld-slusen, Streets-broen ved Friedrichstadt, Eisenbahn-broen efter Friedrichstadt og til sidst Streets-broen ved Tonning. Så nu gælder det om at planlægge godt, for du vil jo gerne være med på noderne. Afstand Nordfeld – Tonning 11,3 Nm / 21Km.
For sejlbåde med køl er det vigtigt at gå ind i Tonning tidligst 3 timer før eller senest 3 timer efter højvande, hold dig til styrbord her, da den anden side er lavvandet på grund af strømmen. I Tonning fortøjer man til bagbord med flydebroer, til styrbord med lange liner på grund af tidevandet.
Når du går gennem Nordfeld-slusen ved højvande, har du strømmen med dig, og det burde være nok til at komme ind i Tonning senest 3 timer efter højvande. Ingen af de broer, du passerer, har VHF-radio, kun et telefonnummer. Så giv disse broer besked i god tid om, at du kommer og vil have en åbning. Især Eisenbahn-broen, det er irriterende at skulle vente på en hurtigt strømmende flod. Der findes et A4 på internettet med alle disse vigtige oplysninger. (https://www.elwis.de/DE/Seeschifffahrt/Schleuseninformationen/Betriebszeiten-Eider-2022.pdf?
Sørg for at have den ved hånden, når du planlægger.
Friedrichstad
Det kan varmt anbefales at besøge Friedrichstad, denne by blev bygget med hjælp fra eller af hollænderne og har dejlige kanaler og en hollandsk arkitektonisk stil med gavlhuse. Når du har passeret gadebroen i Friedrichstadt, vil du straks få indsejlingen til Friedrichstadt-slusen på din styrbords side, bemærk, at der på styrbords side er en lavvandet kardinalbøje, så gå ikke mellem denne bøje og kysten! Havnen peger sig selv ud.

Eider rivier

Eiderfloden er en smuk flod fra Gieselau til Tonning 99 km, markeret ligesom Kielerkanalen med KM-pæle på gangbroerne 0= Gieselau 99= Tonning.
Langs den første og dermed kontrollerede del af floden er der flere havne, bemærk at dybden varierer fra havn til havn, de fleste er indstillet til små motorbåde. Men der er også muligheder for sejlbåde. Sørg for, at selv om du sejler på den kontrollerede del af Ejderen, skal du holde dig til de midterste eller yderste sving. nogle gange er lavvandede steder markeret med en tønde. Friedrichstadt, som nævnt ovenfor, er også et dejligt sted. Du kan også nemt ankre op på denne kontrollerede del, men vær forsigtig med dybden, da den nogle gange falder hurtigt.
Hvilket bringer mig tilbage til tidevandsdelen af floden, så fra Nordfeld til Tonning kan du ikke ankre nogen steder undtagen Friedrichstadt. Bøjelinjen er markeret med stumpe og skarpe træstammer, så hold dig godt inden for dem. Hav det sjovt med at sejle på netop denne flod, og hvis du har spørgsmål, kan du stille dem nederst i dette indlæg eller i min gæstebog.

Tonning

Tonning er en gammel fiskerlandsby og en hyggelig historisk by med mange restauranter langs kajen. Der er et supermarked inden for gåafstand. På grund af tidevandet falder denne havn delvist tør, faktisk ligesom Schiermonnikoog. Havnemesteren kommer forbi for at få havnepenge og kan give dig alle mulige oplysninger, for eksempel om de indre vadeflader til EiderSperrwerk. For enden af havnen på bagbords side er der havnekontor, brusere og affald. Koden til indgangsdøren får du af havnemesteren. Fra Tonning til havet går man via Eidersperrwerk, som er åbent 24 timer i døgnet, og hvor man ikke betaler slusegebyr. Hvis du vil udnytte vadehavet maksimalt, skal du forlade Tonning 1 time før højvande fra Eidersperrwerk og følge bøjelinjen ud af Tonning omhyggeligt, direkte til styrbord og sejle langs styrbords kyst et stykke tid, før du krydser til den anden side.
Når du er ude igen efter Sperrwerk, skal du igen følge bøjelinjen nøjagtigt, og strømmen går hurtigt. For enden af dette vadehav er der indsejling til Ton Eider. Herfra kan du sætte et waypoint til Helgoland.
Hvis du vil vide mere om Tonning, kan du sikkert finde noget på google, mere info på min hjemmeside i blog eller newsbries skriv Tonning i menuen på forstørrelsesglasset, søgefeltet på denne side, og du får alle de artikler, hvor dette vises.

Helgoland

IJeg sejler på Helgoland hvert år (siden 2010) på udrejsen og på hjemrejsen. Det kalder jeg mit tekniske stop. På udrejsen efter vinteren fylder jeg min dieseltank (1100 ltr) op til sejlads på Østersøen. Det er normal diesel og afgiftsfrit, det sparer altid 30-40 ct. i forhold til Holland. På hjemturen fylder jeg min dieseltank op igen til den kommende vinter. (komfurforbrug) Helgoland er en stor klippe i havet med en sideø Dune, som engang var knyttet til hovedøen. Men mere info om dette i min blog Øen Helgoland.

Norderney

Fordi havet fra Lauwersoog til Helgoland (109Nm) altid er hårdt med vest- og nordvestenvind, bølger på 1-2 meter, deler jeg det op i to strækninger og gør holdt i Norderney. Jeg går ikke længere ind i havnen der, simpelthen fordi jeg altid kommer for sent og gerne vil videre med udgående tidevand. På samme måde nu. Den 24-8-23 forlader jeg Helgoland kl. 07.50. Der er skyfri himmel med >10 km sigtbarhed, vind syd 2, temperatur 22 grader. Jeg overvejer at sejle lige igennem til Lauwersoog i ét hug på grund af det rolige vejr. Vinden er til at begynde med imod, så for første gang holder jeg mig nu højt, over trafikbanerne og tilkørslerne. Det giver mig en sejlet rute, som jeg sætter på vindfane, så jeg kan holde et skarpt sejl på min genua.
Klokken 14.11, midt i trafikbanen, falder min plotter pludselig ud og genstarter. Jeg bruger nu min Iphone som alternativ. Det skyldes, at min eksterne GPS er gået i stykker, og jeg derfor kun arbejder på den interne GPS, som har dårligere dækning. Jeg sejler nu hurtigt ud af Traffic Lane i rette vinkler.
Efter et stykke tid har jeg alle GP’erne tilbage. Det betyder, at jeg nu sejler mod kysten igen, men min kurs og vind har ændret sig, så jeg kan stadig sejle videre. Klokken 15.09 beslutter jeg mig for ikke at fortsætte i ét hug, faktisk havde jeg allerede delvist passeret Norderney, men vejret forværres, og bølgerne bliver kraftigere igen. Jeg sejler lige over slusen og beslutter mig for at sejle ind over indsejlingen mellem øerne. Jeg holder nøje øje med alle skibe, der kommer ind over Sluchter, og konkluderer, at bøjelinjen har flyttet sig.
Heldigvis er det højvande, så jeg har ikke så meget at bekymre mig om. Men adrenalinniveauet stiger igen. Klokken 17.00 ankrer jeg op mellem øerne i tidevandsstrømmen bag den grønne bøje. Normalt ville jeg fortsætte over vaden bag øerne, se bloggen Fra Helgoland og tilbage via vaden, men tidevandet er ikke gunstigt til at fange to tidevand. Det første tidevand er 05.00 og det andet omkring 17.00, og i begge tilfælde er jeg i mørke, så det kommer ikke til at ske.
Klokken 06.15 hæver jeg ankeret for at sejle tilbage over Sluchter ved højvande. Vejret er dystert, bølgerne højere og vinden vest 4-5. Men prognosen er bedre, aftagende vind vest 2-3. I løbet af formiddagen bryder solen igennem, og havet bliver meget roligere, så det er stadig dejligt at sejle. Da jeg sejler ind mod Port Lauwersoog, kommer strømmen som forventet, og jeg gør gode fremskridt. Jeg havde været i kontakt med en bådven, som havde lånt et søkort og bor på Reitdiep, han ville aflevere kortet bag slusen i Lauwersoog.

Port Lauwersoog

Omkring kl. 16.15 lagde jeg til foran Port Lauwersoog-slusen, og der var travlt. Jeg fortøjede foran slusen i forventning. Snart får vi lov til at komme ind, slusemesteren beder først de mindre både uden master om at sejle ind under broen. Læs mere om slusens farer, del 9.

Fortsat del 9