2022 Returrejsen fra Middelfart

Ankerplads sydøst for Middelfart

Lørdag 23-juli-2022 Afrejse fra Middelfart
Kl. 10.15 kobler jeg af fra Ellya efter at have ønsket hinanden en god rejse. Sam og Cees tager nordpå, og jeg tager sydpå igen. 
Jeg har ingen umiddelbare planer, bortset fra at jeg skal påbegynde hjemrejsen. Jeg har ca. en måned tilbage til at nå til Helgoland inden udgangen af august. Derefter har jeg ca. en måned mere til at komme hjem, hvilket betyder den 2. oktober i Leiden. 
På turen til Middelfart havde jeg fået øje på en fin bugt med bøjer ca. 5 Nm sydøst for Middelfart. To timer senere lagde jeg til ved en anden fri fortøjningsbøje Det var blevet meget koldere omkring 15℃. 
Det er en smuk bugt som de fleste andre, men på grund af skovene op til vandkanten er der ingen strande, hvor man kan gå en tur med jollen. Det lykkedes os at se nogle vilde dyr, der krydsede vandet

Assens 28/7-2/8

Efter 5 dage med at lave skibsform, opdatere blog og Youtube, beslutter jeg mig for at tage af sted igen den 28. juli kl. 09.30 og styre til Assens/Toro. Igen finder jeg en ledig fortøjningsbøje. Jeg syntes, det var et dejligt sted at ligge og kunne gå i land med min jolle. Jeg gik en lang tur over halvøen og tog en dejlig svømmetur i havet. Da jeg havde brug for nogle friske dagligvarer, så jeg på kortet, at der var et Brugsen-supermarked i havnen i Assens. Så jeg besluttede mig for at sejle over bugten (2 km) med min jolle, lastet med telefon+solarlader og en stor rygsæk til dagligvarer.

Det var en hård overfart, for vandet var mere ujævnt, end jeg havde forventet. Det fik mig til at tænke på, at hvis min påhængsmotor holdt op med at virke, ville jeg få en hård tur tilbage til roen. Men heldigvis blev den ved med at virke. Jeg kom tilbage om bord med friske grøntsager, kartofler og frugt, og Simba kendte allerede lyden af min motor og ventede på mig i gangen og kurrede.
Jeg skulle ikke have ventet til næste dag, for da var der en vind 4 nord, som fik Asmara til at flagre en del selv bag sin fortøjningsbøje.

Kalvo bugt 2/8-9/8

Min hensigt var at sejle tilbage på østsiden, så hvis jeg vil fortsætte nu, skal jeg krydse den smalleste del af Lillebælt til den østlige side. Jeg leder efter en bugt i nærheden af Kalvo. Men da vinden og retningen på min planlagte afrejsedato er mere end 4 Bft og fra en sydlig retning, skal jeg kæmpe mod vind, bølger og strøm for at komme dertil. Ifølge windguru er der et vejrslot den 2/8 mellem solopgang 05.30 og 09.00. Dette vejrinterval giver lidt eller ingen vind, der stiger til 4 omkring kl. 09.00, så der er ingen bølger indtil da. 
Så den 2/8 tager jeg af sted kl. 05.50 for at tage overfarten til Kalvo. Og da jeg tager af sted, er der ingen vind, og havet er glat. Jeg fire min makrelline med paravaner og beslutter ikke at sejle hurtigere end 3 knob (5,5 km/t). På grund af paravanerne dykker linen ned i en vinkel, og når en fisk nærmer sig, trækker den linen stramt igen og stiger op til overfladen, så den sprudlende fisk kommer frem. Jeg kan se alt dette på min plotter ved at tænde det bageste kamera. Så jeg behøver kun at gå udenfor for at indhente det. Det var ret koldt den morgen, og på det tidspunkt var der knap 16℃, så jeg tændte for varmelegemet.

Efter ca. 5½ times sejlads når jeg frem til Kalvo-bugten, intet er fanget, så makrellelinen ryger ind igen. Nu skal jeg finde et passende sted. Jeg finder en anden smuk bugt, der er fri for alle vinde undtagen nordlig vind, og her er også en fortøjningsbøje fri, så det behøver jeg heller ikke at bekymre mig om. Kl. 11.22 lægger jeg til ved fortøjningsbøjen. Jeg undrer mig nogle gange over, hvordan disse tingester egentlig er forankret på havbunden. For når jeg kigger ind i det klare vand under den store skippy-bold, ser jeg kun en rusten kæde. Hvor meget trækkraft kan sådan en lille kugle tåle, og hvad hvis kæden er halvt gennemrodet? Der er altid ét led, der er det svageste. Lad mig antage, at disse ting også er kontrolleret. 
Jeg havde en lille strand ved siden af mig med jollen, så jeg tog derhen næste dag for at se mig omkring. Hele bugten var omgivet af skove. Så bevæbnet med telefon + oplader, batteribank, øl, håndklæde og bog tog jeg af sted. Og så er du pludselig helt omgivet af en skov uden sollys på en ubefæstet sti. 

Om bord havde jeg selvfølgelig først tjekket med Google Maps, hvilken vej jeg skulle gå, men de viste ingen stier, bl.a. på grund af den tætte vegetation i skoven. Jeg tjekkede også, om der var et supermarked et sted, for det ville jeg tage med på min tur, men det nærmeste var en brugsen 5 km væk, så det virkede ikke som en god mulighed. Vejret var fremragende i dag, masser af sol 27℃ lidt vind og temperaturen i skoven trykkende og fugtig. 
Ved skellet i skoven satte jeg en gren i den retning, hvor jeg skulle dreje om på vejen tilbage, da Google Maps heller ikke var til nogen hjælp her. Ved det første vejskel markerede jeg også et waypoint i Google Maps, så jeg senere i det mindste vidste, hvilket referencepunkt jeg skulle holde mig til. Terrænet var ret kuperet, og på vejen dertil gik jeg næsten udelukkende op ad bakke. Efter det tredje vejskel kom jeg pludselig ud af skoven, fuld af sollys og med udsigt over bølgende kornmarker. 

Jeg gik forbi den et stykke tid, men da jeg kom op på toppen, så jeg, at den løb rundt om en slags sø, hvor der i det fjerne lå alle mulige feriebungalows, og der vil jeg ikke hen. Jeg stoppede ved en smuk stor Camille-plante og tænkte, ha, til te. Men jeg glemte at fotografere den. 
Da jeg gik tilbage, før skovkanten, var der en sti til venstre ned langs majsmarken, som jeg fulgte, og som førte til den indre sø. Men man kunne ikke komme ud til vandkanten på grund af buskene. Der var en skråning ned til søen. Jeg fandt et dejligt sted, tog en øl, fik en cigar og nød at læse i solen. Hvor er den danske natur dog forfærdelig smuk. 

Efter en halv time tog vi os sammen igen og besluttede at gå tilbage til båden og glemte at hente noget af den Camille. Tilbagevejen var ikke svær at finde på trods af de fire opdelinger. Da jeg var tilbage ved min jolle, svømmede jeg fra stranden i min nøgenjakke og roede derefter tilbage til båden. Afstanden til båden var så kort, at jeg ikke brugte motoren. 
De næste par dage var vejret smukt og temperaturen høj, så jeg satte en solskærm op på agterdækket.
Jeg ville også gerne se, om jeg kunne shoppe, men som nævnt tidligere var det for langt væk. Bortset fra en kiosk på campingpladsen på den anden side af bugten, ifølge google var der faktisk en kiosk på campingpladsen der, på billedet så butikken ret godt udstyret ud, så vi besluttede at tage springet og krydse den 2 km lange bugt med jollen til campingpladsen.

Men først gjorde jeg et stop ved en hollandsk båd, der lå for anker ikke langt fra mig. Jeg havde allerede kigget på den båd et par gange og taget billeder af den med mit telelinse. Så jeg gik langs siden og råbte “Ahoi, Sepia”, og manden og kvinden, Peter og Anneke, løftede hovedet og snakkede om, hvem jeg var, hvad det var for en båd de havde, osv. Deres sejlbåd var et multiknik vdStad-design i stål, med en strømlinet kahyt fra siderne med fuld glas og en oval kahytindgang i teak. Jeg gav dem et kort og lovede at sende dem billederne. Deres båd lå i Danmark for året, så de kunne bruge den meget om sommeren i de smukke omgivelser. 
Derefter fortsatte jeg til mit mål, Kiosken på den anden side af bugten, igen var der mere vind og bølger i midten end behageligt var, men jeg nåede frem til Kiosken. Og det var ti gange ingenting, ingen friske varer, som jeg havde håbet på (tomater, løg, frugt, brød), men bare en masse nips og mælk, øl, smør, chips osv. Så jeg måtte købe en lille pose dagligvarer uden småpenge. 

Da jeg var tilbage i min båd, startede jeg motoren og ramte en sten under vandet med propellen. Disse ting er designet til det, da det bryder propellens stift (det er det, de er lavet til). Så motoren brølede bare, men det var ikke godt at køre fremad. Roede tilbage til det lave vand og steg ud. Motoren vippede opad, og propellen drejede frit og uden modstand. Jesus, tænkte jeg, skal jeg nu ro de 2 km tilbage? 

Skruebladet har en kileplet for at holde bladet på sin akse. Jeg har ikke noget værktøj med. Så jeg forsøgte at få kiletappen ud med en lille nøgle fra kabellåsen. Endelig lykkedes det mig. I mellemtiden kom en dansk mand op ved siden af mig og fortalte mig, at han ville gå hen til sin båd gennem vandet op til livet for at hente en tang, hvorefter han kom tilbage med en af de der alt-i-en-tænger, som jeg også har om bord. 
Alle påhængsmotorer har 2 kilestifter og 2 splitbolte i reserve, heldigvis også min. Ved hjælp af sit multiværktøj og en sten fra vandet som hammer lykkedes det ham at banke den tilbageværende del af skærespidsen ud, sætte reservedelen i, sætte propelbladet tilbage på akslen og fastgøre det med den stadig brugbare kilepløkke. Opgaven er udført. 
Motoren virkede igen. Jeg takkede ham tusind gange for hans hjælp.
Du vil forstå, at jeg ikke vil sejle uden et værktøj i min taske igen. Motoren kørte igen som en drøm og bragte mig sikkert til Asmara, hvor Simba allerede ventede på mig.

I den bugt, hvor jeg lå, var der mindst fem både omkring mig, nogle ved bøjer, men de fleste lå for anker. Så jeg sad i solskin på agterdækket og hørte et plask mellem båden og røret, i det øjeblik jeg kiggede i den retning, så jeg kun røre i vandet. Men et par sekunder senere, lidt længere fra kysten på 2 meters dybde, så jeg pludselig fem sorte rygfinner, der skød gennem vandet og vakte stor opsigt. Så tog jeg mit Canon med telelinse i håb om, at der ville ske noget lignende, men efter et kvarter lagde jeg det væk, for legetiden var åbenbart forbi. Båden ved siden af mig var også klar med et kamera hele tiden. Det var uden tvivl marsvin, der var på jagt, jeg ved ikke hvad, for jeg har flere gange tidligere forsøgt at fange noget med en spinner, men uden resultat.
Lørdag 6/8/22 kold dag 15.8℃ og nordlig vind, jeg tændte for varmelegemet for at få kulden ud af båden.

Aabenraa 9/8-10/8

eg har i nogen tid været i tvivl om, hvad min næste destination skulle være. Jeg ønsker ikke at tage til havnene, fordi jeg ikke har mange økonomiske reserver. Og jeg skal spare op til næste år, for så vil jeg gerne gennem Gota-kanalen, og det bliver en dyr tur. Jeg beslutter mig for at tage den korte tur til den næste bugt alligevel, især fordi jeg også har set, at der er en Aldi og en Lidl i kort gåafstand. Og da jeg kun har 3 flasker Chardonnay, er en kasse med 6 flasker velkommen. Samt vand og lidt ekstra øl og friske grøntsager. Så kl. 11:20 løftede vi ankeret og sejlede med en hastighed på 10 gange ingenting (1,7 Kts), ingen vind og en sø med en enkelt krusning.

Så jeg besluttede mig for at bruge en trollingline til makrel og en spinner på stangen. Da jeg er i nærheden af havnen omkring kl. 17.00, tager jeg mit fiskegrej ind, desværre blev der ikke fanget noget, men jeg så igen marsvin, men de hopper næppe op af vandet, de viser højst ryggen. Jeg kan kun håbe, at sådan et dyr ikke bider i min line eller spinner, det ville være lidt for mange fisk på én dag. 
Det er spild af havnepenge at sejle ind i en havn så sent, så jeg ankrer op i nærheden af havnen og nyder aftensolen. Der er en meget svag vind 1-2, men lige nok til at holde en sejlfest til den lokale regatta med 9-10 meter lange sejlbåde, jeg er i første klasse.

Næste dag kl. 09:20 løfter jeg ankeret og sejler ind i havnen. Jeg håber at finde en plads på bagsiden, hvor der er en kort gåtur til Lidl. Grøn er fri, rød er besat. Da jeg forsøger at komme ind i den næstsidste grønne kasse, sidder jeg fast mellem fortøjningspælene (3,60 meter brede), så jeg har en plads langs en kaj, der ligger vinkelret på krankajen, og hvor der er tre røde skilte. Der er en vandhane med en slange, så den skal først ned i tanken, 600 liter tak. Vi gravede indkøbsvognen om bord frem og ledte efter tomme flasker og lagde dem klar. Simba vil gerne ud, men jeg beslutter mig for ikke at gå ud, jeg vil gerne ud herfra i eftermiddag. 

Når alle dagligvarer er tilbage om bord, og jeg kunne også købe friske ragworms (søanemoner) i en kasse, €15,- ja fisken er dyrt betalt, så burde jeg kunne fange nogle fisk.
Nu tager jeg et kig i landsbyen, hovedgaden ser hyggelig ud, så jeg tager en øl på en terrasse. Livet er ikke så slemt, og måske en rødspætte i aften. Når jeg er tilbage om bord, kaster jeg kl. 13.00 og sejler ud af havnen, så sådan skal det være, kun for indkøb og vand og ingen dyre havneafgifter for en overnatning, som man ikke får nogen merværdi for.

Om et par timer sejler jeg til den yderste bagbords side af bugten og kaster anker kl. 15.00 på 10 meter vand. Der er en svag vind på 2-3 øst, men derfor ligger jeg på lavt land. Stangen går ud med det samme, og så får jeg et bid. Jeg har allerede brugt 4 af de 25 moler, og biddene er ikke så kraftige som de burde være, men når jeg slår til, mærker jeg modstand og ja, en lille krabbe, frustreret, jeg stopper straks, jeg vil ikke lade en flok krabber spise mine dyre ragworms. Jeg tager et glas whisky og tænder en cigar. Ny plan!

Alsfjord / Sonderborg 11/8

Jeg kastede anker kl. 09.30 og sejlede ud af bugten mod Alsfjord nær Sønderborg. Der er en moderat vind fra syd, så sejlene kan blive pakket væk. Jeg lagde en makrellinje ud og en spinner på spinnestangen. Når jeg kommer tæt på Sønderborg omkring klokken 12 og skal sejle mellem bøjerne, tager jeg hele molevitten ind. Fiskeri undervejs igen intet. Jeg har læst på internettet, at fangsterne på Kleine Belt er dårlige til meget dårlige i år, og at den generelle tendens er, at fangsterne falder hvert år. I år har jeg dog for første gang i 12 års sejlads i Østersøen set marsvin flere gange, men jeg ved ikke, om det har noget med det at gøre.
Kl. 14.30 nåede jeg broen, som skulle åbnes for de fleste skibe (gennemsejlingshøjde 5 meter). På en rundtur lige før broen siger skiltet 16.38 næste åbning, så jeg leder efter et sted langs en af molerbroerne og venter. 
Præcis kl. 16.38 drejer broen, og en armada af små både på begge sider begynder at bevæge sig mod den. Alt gik rimeligt glat sammen med modstrømstrafik lige igennem broen.

Vemmingbund/Broager. 11/8

Jeg er faktisk næsten ved mit mål nu, lige ud for styrbord side og ind i bugten “Vemmingbund”. Bugten, der danner en halvcirkel for enden, har ingen havne, men halvcirklen er en lang strand med mange feriehuse. 
Jeg kaster ankeret ud på 9 meters dybde og forsøger igen at fange fladfisk (rødspætte, skrubbe, skrubbe) med rawlorm. Loppeormene ser ud til at være døde, en slap skid og ingen bevægelse. Måske har køleskabet været for koldt, men lad os prøve igen. Og ganske rigtigt får jeg af og til nogle kraftige tryk på min stang. Men efter en time er der stadig intet, og jeg smider resten af lommelormene i havet, €15,- ned i afløbet.

Da jeg er langt fra kysten, trækker jeg ankeret op, for ifølge mit kort er der en ankerbøje tæt på kysten. Bøjen ser ikke ud til at være der, hvor den skal være ifølge mit søkort, men lidt længere tilbage. Jeg finder den og sejler forsigtigt hen imod den, for jeg har også set, at denne kyst er ret stenet. Jeg får min line gennem bøjen og er i 4 meter vand. 
Her vil jeg vaske endnu en gang og lægge mit fiskegrej væk. Jeg køber endnu en bog på min Kobo e-reader, fordi jeg allerede har læst alle de bøger, som Sam og Cees har givet mig.

I dag, mandag den 15. august, er det sidste dag, før jeg sejler tilbage til Kielerkanalen. Men inden da dykker jeg først ned i motorrummet for at tjekke motorolie, gearkasseolie, kølevæskeniveau, stramme propelakselens fedtpen og foretage et yderligere generelt visuelt tjek.

Kielerfjord/Holtenau 16/8

Vi er klar til det. Vinden er variabel til ingenting fra forskellige retninger, men vil senere blæse fra syd, 2-3 Bft. Så der er ingen sejlads. Den kan ikke altid være hos os. Forvent ca. 12 timers sejlads.
Jeg tager af sted kl. 07:00, og på det tidspunkt er det stadig vindstille i bugten, og havet er roligt. Men jeg står over for en lille verden, der er ret tæt af tåge, så radaren er tændt. Efter en time kommer vinden op, som hurtigt klarer op og viser sig at være fra den rigtige retning, ZW 3 Bft halv vind. Så vi hæver genuaen og kører mod Kiel med en grundfart på ca. 4 knob. Ved Kieler Bend bliver vinden lidt mindre til S/V, lidt mere sydlig, så jeg ændrer kurs. Da jeg tidligere fulgte kysten, styrer jeg nu ind i mere hav, så jeg stadig kan bruge genuaen. Da jeg når Kieler Fjord, skifter min kurs til modvind, og jeg må tage genuaen af.
Det sidste stykke til Holtenau, indgangen til sluseanlægget, nærmer sig nu hurtigt, så jeg forbereder mig på at passere slusen.

Kl. ca. 15.30 ankom jeg til indgangen til sluseanlægget, ringede til Kiel Channel 4 på VHF-kanal 12 og meldte mig til slusepassagen. Der er allerede fire andre sejlbåde, der er på vej gennem den sydlige sluse, men først skal fragtskibene i den midterste sluse tages i brug. Omkring kl. 16.00 tændes lyset, der blinker hvidt, og vi kan komme ind. 
Slusen er ret lang, så når vi sejler ind i den, sætter jeg båden på automatgear ved tomgang og hænger fenderne op på vandlinjen på styrbord og bagbord side. Der lægger man til langs flydebroer, der er 10 cm over vandlinjen, så jeg hænger en gummimåtte i midten og to store bundter line i vandet foran og bagved. 

Dette system beskytter skrogets maling bedre end fendere, som normalt glider ud. 
Nu kobler jeg hurtigt båden fra det automatiske system og lægger stille og roligt til styrbord. Så kaster jeg linerne ud på molen og hopper selv efter dem, for der er kun ringe på de flydende moler. 
Efter mange år gennem disse sluser har dette vist sig at være den bedste metode for en solosejler.
Omkring kl. 16.45 sejler jeg ind i Kielerkanalen, endnu 2,5 Nm, ved KM 85,5 drejer jeg til bagbord ind i Flemhudersee, hvor jeg ankrer hvert år.
Kl. 18.20 kaster jeg ankeret efter 11,5 timers sejlads.

Kielerkanalen til Brunsbuttel

Jeg forlader Flemhudersee kl. 9.40. Det er stadig varmt, selv om solen ikke viser sig, der er mange skyer.
Normalt sejler jeg hvert år Holtenau – Gieselau – Eider – Tonning – Helgoland. Men vindguruen viser roligt vejr de næste 5 dage, så det vil jeg se kritisk på, når jeg i Gieselau skal beslutte, om jeg skal sejle via Eider og Tonning til Helgoland eller vælge Brunsbuttel – Helgoland. 
Men først skal jeg gøre det, jeg ikke har gjort i 12 år i Skandinavien, nemlig tage ind til Rensburg for at shoppe og fylde vand på. 

Fra Flemhudersee (km85,5) til Rensburg er der ca. 3 timers sejlads. Jeg lægger derfor til på 18-8 ved den sidste mole i Regatta-Verein-havnen. Havneafgift 24,- inkl. elektricitet, vand og brusere. Og inden for gåafstand Lidl og Aldi, så de friske forsyninger, vand og elektricitet er genopfyldt.
Fra Rensburg kører jeg fra 19-8 igen sent kl. 13.40, næste stop er Gieselau for at beslutte, om det skal være Brunsbuttel eller Eider River. Ankomst til Gieselau ved KM40 kl. 17.37. Hvis du aldrig har været der før, er der et par interessante punkter:
1. Du kan overnatte gratis
2. Der er flotte langstrakte moler, ingen faciliteter, men du kan smide dit affald.
3. Hvis du vil kaste ud, skal du tage et par solide fjedre og nok fendere på, for hvis et containerskib passerer forbi, vil det tømme halvdelen af kanalen og omvendt. Og det er ledsaget af den nødvendige korte vold!
4. Du kan betale hele eller halve kanalpenge, afhængigt af hvor du kommer fra eller skal hen. Ingen nål! Så kontant får du en kvittering for, at kanalpengene er betalt.
5. Hvis du ønsker at gå på Eider, kan du gå ind på mit websted og skrive “Eider” i søgefeltet.
Vejrforholdene for min hjemrejse ser stadig ud til at være gunstige for en kort passage til Lauwersoog om tre dage. Så jeg beslutter mig for at sejle til Brunsbuttel og derfra ved højvande til Helgoland.
Den 21-8 sejlede jeg ind i den lille havn på styrbord side, og næste dag, ved højvande, gik jeg gennem slusen ud på Elben. Havneafgifter € 10, – inklusive elektricitet (4 Amp!).
Supermarked i gåafstand og spisesteder ved vandet.

Næste morgen kl. 10 med højvande går jeg gennem slusen og sejler med tidevandet til Helgoland, hvor jeg når en SOG (grundfart) på 7,7 knob, hvilket svarer til 4 knob strøm. Hvis jeg skulle sejle mod strømmen, ville jeg sejle en halv mil baglæns. Den sidste blog for denne sæson forventes at blive offentliggjort omkring midten af oktober.

Der er en serie på ti YouTube-videoer om denne tur, talt på hollandsk, men med undertekster på engelsk og hollandsk, du kan komme til den via menuknappen, hvis du kan lide den, tryk på knappen for at blive medlem af min Youtube-kanal, så vil du være den første til at få information om en ny udgivelse.