Sommerrejse Østersøen 2021 Del 3 Kielerkanalen og Østersøen

Fortsat fra del 2

Ved Brunsbuttel ind i slusen. . . . . Nord Ostsee-kanalen

Lørdag den 12. juni 2021
Jeg overnatter to nætter i sidekanalen ved Gieselau. Der er gode badebroer her. Selvfølgelig ingen faciliteter. Sørg for, at du lægger til her for natten, at du lægger til med gode fjedre, for hvis et af disse havslotte glider forbi, suger det en hel bakke vand ud af kanalen og hælder det tilbage med samme voldsomhed.

Gieselau-slusen giver adgang til Eider-floden, en oprindelig slynget flod, der snor sig mod nordvest. Fra Kielerkanalen kontrolleres Eiderfloden af tre sluser. Efter at have passeret den sidste sluse er det igen en tidevandsflod med høj- og lavvande. Floden ender ved Tonning, det sidste gode fiskeområde før Nordsøen. Et yderligere skridt via EiderSperrwerke til f.eks. Helgoland.
For mere detaljerede oplysninger om denne dejlige rute se min blog 2015 Del 6 Danmark
Mandag den 14. juni forlader jeg Gieselau kl. 09.00 for at sejle de resterende 60 km af kanalen og anker op ved Flemhudersee kl. 13.55 for at få en stille eftermiddag i solen. Der er fortøjningspæle i vandet, som ingen forstår, hvordan de skal være, og kun små smalle både passer ind imellem dem.
Næste morgen kl. 08.00 sejler jeg de sidste par kilometer til slusen. Du behøver stadig ikke at betale for låsen. Tag forholdsregler, når du lægger til ved flydedokkene, som kun er få centimeter over vandlinjen, f.eks. ved at hænge et par reb op mellem båden og kysten. Fordi dine kofangere vil springe ud, og så vil du ligge med malingen mod en sådan bjælke. Se youtube-film 2021 nr. 7 på dette websted.
Efter slusen sejlede jeg ind i Østersøen med Heiligerhafen som destination for at kaste anker der. Men inden jeg når frem, finder jeg ud af, at militæret har haft endnu en kampdag, så jeg må tage en omvej. Området ved Totenkopf (Dødens Hoved) er et militært område til skydeøvelser og ubåde. Denne vittighed tager mig næsten 3 timer at sejle. Kl. 18.00 kastede jeg ankeret i bugten, lige i tide til at se de hollandske Lionesses spille fodbold i en venskabskamp mod Norge. En fodboldnation, der vandt de olympiske lege, og hvor damerne engang tabte. Men nu er kortene anderledes, og Lionesses tager revanche og vinder kampen 7-0!

Indimellem kigger jeg på søtrafik eller skibsfartøjer efter både, som jeg kender, og hvor de befinder sig. Så jeg ser på “Willow” båden af et tysk par, Claus og Birgit, engang mødtes i juli 2013 på Helgoland. (Se min blog Rondje Danmark 2013) Jeg ser, at de er i Gedser med deres båd og sender en mail for at spørge, hvad deres planer er. Jeg får en e-mail tilbage, ja, han ved, hvem jeg er, at Peter med kat om bord. Han har endnu 3½ uges ferie og vil gerne til Bornholm, en ø midt i Østersøen. Da jeg fortæller ham om mine planer, bliver vi enige om at holde øje med hinanden, og hvem ved, måske drikker vi en øl sammen.
Onsdag den 16. juni, anker kl. 08.15 til Rostock, DE. Når jeg kommer til det store vand i Meckelenburg Bight, har jeg vind fra fronten, så jeg kan næsten ikke sejle. Halvvejs gennem overfarten til det punkt, hvor jeg skal ind i kanalen, stiger voldsomheden kvadratisk, og jo højere bølgerne er, jo højere bliver de. Jeg er nødt til at øge kraften for at få noget fart. I mellemtiden sejler jeg med 6,5 knob gennem vandet og kun 4,5 knob over land, hvilket vil tage mindst 4 timer indtil det tidligere nævnte punkt. For at undgå, at noget går i stykker med den tiltagende vold, beslutter jeg mig for at forlade området. Der er en havn Kuhlingsborn, hvor jeg kan gå før eller med masser af vind og bølger. Jeg forbereder mig på at sejle denne nye kurs og lægger ruten ind i plotter. Først reducerer jeg kraften til et normalt omdrejningstal på 1200 omdrejninger pr. minut, så kravler jeg ud med fjernbetjeningen for at dreje båden i den nye retning og samtidig reffe sejlet. Med skridt på 10 grader ad gangen ændrer jeg kursen og forlænger genuaen. Når jeg har drejet 90 grader til den nye kurs, sætter jeg det automatiske system tilbage på sporet for at følge denne nye kurs. Volden er pludselig forsvundet, selv om båden stadig ruller en del, men nu driver vi langs kysten med 6 knob, og Asmara surfer med stigende bølger.

Efterhånden som vi nærmer os vores destination, bliver bølgerne lidt mindre på grund af landbeskyttelsen, og det bliver igen sjovt at sejle. Kl. 19.38 sejler jeg ind i havnen i Kuhlingborn og lægger til ved en flydebro. Det er en moderne marina med mange faciliteter. Næste morgen tidligt kl. 08.30 går jeg hen til havnekontoret. Jeg ville gerne blive 2 nætter, men havnefogeden siger, at jeg skal tage til et andet sted, som er meget dyrere. Når jeg spørger efter tal, den sidste nat 27, – euro, den anden nat 35, – euro. Hun ville ringe til mig omkring kl. 11 for at høre, om det er muligt. Da jeg går tilbage, tænker jeg på, hvad jeg skal gøre her, jeg har brug for nogle friske dagligvarer, og jeg har brug for at fylde mit vand op. Så jeg går en tur for at ordne alt dette. Det er solrigt og varmt og fyldt med mennesker, en strand ved siden af havnen med masser af badende mennesker. I supermarkedet finder jeg ud af, at jeg ikke har en mønt til en indkøbsvogn, men jeg har min mundmaske med mig. Jeg havde en 5-note et eller andet sted og forsøger at ændre den, men alle steder får jeg ikke noget svar. Kun manden ved kasseapparatet er villig til at hjælpe. Så jeg scorer de nødvendige frugter og grøntsager og går de mange kilometer tilbage til havnen. Jeg fylder vand på, rydder op i indkøbene og gør klar til afgang. Jeg gik glip af et telefonopkald, muligvis fra havnekaptajnen. Da jeg ringer til havnekaptajnen, nævner jeg, at jeg vil sejle om en time, klokken er nu 11.00. Officielt skal man sejle inden kl. 12.00. Kl. 11.45 forlader jeg havnen.

Jeg går tilbage til den oprindelige rute, som jeg vil ændre, Rostock vil ikke være. Den første del er en industrihavn med en kanal og mange store både. Selvfølgelig ringer Rostock en musikalsk klokke, og det ser ud til at være en smuk by, men nej, den side er for stor en afvigelse fra ruten. Den nye rute fører mig nordpå omkring et landpunkt “Barrs” mod Rugen. For at nå denne indfaldsvej ville det være for sent igen. Dertil kommer, at Holland spiller mod Østrig kl. 21.00, og da jeg kun har 3G i dette område, må jeg se, hvordan jeg kan se det. Vinden langs denne kyst er fra kysten og vil forblive sådan indtil i morgen. Indtil lige før kysten er der vand nok til at ankre op i læ af landet. Så jeg sætter et waypoint på min plotter, hvor jeg vil dreje mod kysten og placerer mit ankerwaypoint lige før stranden. Kl. 18.28 kaster jeg mit anker i 3 meter vand lige før stranden. Det er et øde naturreservat, jeg ser og skriver en familie gå på stranden i deres adamsdragt. Jeg tager en drink, laver en bid mad og forbereder mig på løbet. På trods af 3G kan jeg godt modtage NPO1, og jeg håber, at det bliver ved med at være sådan. Mændene fra Boer har vundet med 2-0, godt gået!
Fredag 18-6-21 Kl. 06.00 er jeg vågen, nok på grund af varmen. Vejret er stadig smukt med en vindstyrke 2-3 på havet. Efter morgenmaden løfter jeg ankeret kl. 06.30, sætter genuaen på og fortsætter rundt om Kap Rugen/Stralsund. Jeg rundede kap kl. 08.00. Da jeg går på toilettet finder jeg ud af, at det ikke skyller ud, jeg prøver vandhanen i håndvasken, men der er heller ikke noget vand. Hvad skal vi gøre nu? Jeg henter slangen udenfor og skyller mit toilet med havvand. Stramt, men se, om jeg ligger et sted.
Omkring kl. 12.00 går jeg ind i kanalen mod Stralsund. En betonkanal, der, når jeg er tilbage, fortsætter gennem store søer. Det er vigtigt at holde sig godt mellem bøjerne, for ved siden af dem er der ofte kun 10-50 cm vand. Ingen mulighed for at ankre op. Efter en time kommer jeg til en ret vinkel i kanalen og ser et sted, hvor Barhoft ligger. I dette sving er der også en markeret sejlrende med 3 meter vand, og da der kun er få ankerpladser længere fremme, beslutter jeg at ankre her, og kl. 13.45 er jeg bag mit anker. Claus fra Willow er nu på Bornholm. Da jeg går ud for at se på årsagen til mit drikkevand, finder jeg ud af, at spinn-on-filteret er revet over, hvilket får ventilerne i filteret til at lukke. Jeg har udskiftet dette filter i oktober 2020, og det gør jeg en gang om året om vinteren. Det betyder, at jeg ikke har noget ekstra filter om bord. Jeg har stadig et par flasker drikkevand om bord, fylder kaffemaskinen med det og skifter Simba’s drikkevand. Jeg har nu 1 flaske vand på 1/4 liter, den gemmer jeg til Simba, jeg kan alligevel ikke give dyret øl. Jeg drikker en ekstra øl. I Stralsund håber jeg at få et nyt filter.

Lørdag den 19. juni ankrede jeg op kl. 10.25. Målhavn Stralsund, hvor jeg lægger til kl. 12.38. Det er igen en meget varm dag. Jeg pakker min rygsæk med nogle ting og tager ind til Stralsund. En smuk by og en masse aktivitet, man ville ikke sige, at der er Corona, undtagen når man går ind i en butik, så skal man have en mundhætte på. Med min telefon forsøger jeg at finde en vandsportsbutik, men det lykkes ikke rigtig. Jeg spørger rundt til de lokale, om de ved noget. En af dem sender mig til en sejlmager, som ville have nogle artikler, men desværre. Damen i butikken henviser mig til en sportsbådsforretning i nærheden af havnen, som jeg tydeligvis ikke har set. Da jeg ankommer dertil, har de faktisk nogle vandsportsartikler, men som damen også siger, er der desværre ikke så mange filtre, og det ville tage mere end en uge at bestille dem. Jeg spørger hende, om jeg kan få filteret sendt til hendes butik, hvis jeg finder det et sted på internettet, hvor jeg hurtigt kan få det. Det er ikke noget problem, siger hun og giver mig et kort. På vej tilbage til havnen, våd og svedig, går jeg forbi en terrasse og sætter mig i skyggen. Da servitricen kommer, beder jeg om en halv liter hvidtøl, og om jeg kan betale med mit bankkort, det er ikke noget problem, siger hun.
Jeg vil nu søge på min telefon. Jeg beslutter mig for at ringe til Dekker watersport. Det er nu sidst på lørdag eftermiddag, og det går op for mig, at jeg ikke kan sende noget mere. Dekker har filteret på lager, men rapporterer det samme. De råder mig til at ringe til dem mandag morgen for at arrangere noget. Da jeg har drukket min øl og er kølet lidt ned, går jeg tilbage til båden og tænker. Det giver ingen mening at blive i denne dyre havn, så min beslutning er hurtigt truffet. Jeg sejler ud af havnen og kaster mit anker uden for havnen, så er det klaret. Planen er at lave en bypass omkring filteret for at udelukke det. Hvis det lykkes mig at gøre det, vil jeg stadig have almindeligt drikkevand med et groft filter i det. Slangekontakten til filteret har en anden størrelse end den, hvor det skal tilsluttes, så jeg udskifter disse forbindelser, så det er hurtigt gjort, og det virker igen. Hvis jeg stadig ender i Gdansk, har jeg besluttet at bestille to filtre der og samtidig et antal 5 liters dunke motorolie, det gjorde jeg også der i 2015, og det sparede betydeligt i pris i forhold til Holland. Hvis det ikke lykkes, fortsætter turen uden filter. Nu hvor jeg har vand igen og stadig ligger stille, vil jeg skifte mit sengetøj, vaske op og komme af med tre dages opvask.

Mandag 21. juni 2021 Stralsund – Rügen
Ved Stralsund skal jeg passere en klapbro for at fortsætte min rejse. Denne bro kører på faste tidspunkter. 0520-0820-1220-1520 osv.
Jeg kaster anker kl. 0700, der er ikke langt til broen, men jeg vil ikke komme for sent. I går aftes var der allerede observeret nogle ændringer på himlen, så jeg besluttede mig for at bryde mit telt ned og rydde op. Det var en god plan, for nu her til morgen ser jeg mange mørke skyer mod broen. Den norske regnradar indikerer tordenvejr. Da jeg når broen kl. 07.30, bliver himlen sort, og helvede bryder løs. Det lykkes mig at dreje Asmara lige uden for kanalen med 3 meter vand med næsen i vinden og kaste ankeret, så jeg i det mindste er ankeret med næsen i vinden. Når jeg ser på denne vold, er jeg glad for, at jeg har gjort mit soltelt rent i går aftes, for det ville ikke overleve dette. Simba forsvinder ved den første torden et sted i et mørkt hul, da en udladning kommer lige over byen, jeg har aldrig set så tyk en lynstråle, hvor den har ramt må den sikkert være blevet beskadiget eller være i brand et sted. Normalt tjekker jeg den norske regnradar og ser, at stormens kerne er gået lige over mig. Kl. 08.00 er det meste af volden væk og kl. 08.15 ligger jeg for anker for at sejle med 3 andre både gennem broen. Det var det. Jeg fortsætter mellem landskaberne i slyngende betonvandløb, min rute er nu til betonindgangen ved Peenemunde, men først omkring kl. 10.15 får jeg et stykke åbent vand.

Samme historie som ved omlægningen til Khulingsborn. Vinden tager til til 6 og er faktisk for kraftig til Asmara, Genova fuldt ud. Efterhånden er det samme historie, og jeg kan se, at jeg ikke har lyst til at fortsætte sådan her i yderligere 3 timer. Jeg kiggede på mulighederne og besluttede hurtigt at dreje 90 grader til styrbord, justere genuaen og surfe, store ruller glider ind under Asmara. Jeg var på vej mod en bugt med forbindelse til en havn nær Greifswold “Wieck”, jeg ville ikke sejle ind i denne havn, men ville ankre op i denne blindgyde. Kl. 12.48 løftede jeg ankeret og forsvandt voldsomt. Nu vil jeg først bage noget brød og kl. 18.00 se Holland-Nordmakedonien. Jeg har afvejet ingredienserne og starter generatoren. Den begynder at boble og stopper så med beskeden “Exhaust overheated” (udstødning overophedet). Jeg starter den igen i håb om, at det var en bøjet volt, men nej, samme besked igen. Jeg er glad for, at jeg ikke har vådblandet mit mel endnu. Jeg kan rydde op, for det er ikke fornuftigt at køre en ovn på batteri alene, så har jeg et brød og tomme batterier. I det mindste har jeg strøm nok til at se fodbold.
Problemet med generatoren er, at der ikke er noget kølevand til at køle udstødningen. Dette kan have to årsager. Der er en ukrudtspotte i generatoren, som kan blive tilstoppet. Eller impelleren (plastskovlhjulet) er gået i stykker. Denne blev sidst udskiftet i 2015, og generatoren trænger også til et serviceeftersyn (ny motorolie) Ifølge mine papirer burde jeg have en ekstra impeller om bord, men hvor den skulle være, er den ikke.

Impeller fundet i mellemtiden. Åbnede generatoren og udskiftede pumpehjulet, hvilket ifølge vedligeholdelsen skulle have været gjort for længe siden. Olien skal også skiftes, desværre ingen 15W40 om bord, må vente. I mellemtiden er klokken 15.00 den 22-6-21, og jeg tager en drink og bager mit brød.
Onsdag 23-6-21 anker vi op kl. 08.30 for at sejle til Peenemunde. Vejret er roligt, 3-4 knob vind fra vest. Vi hejste genuaen, og med en lav motorhastighed på 800 omdrejninger pr. minut havde vi en rolig tur til Peenemunde. Besluttede at lægge til ved Peenemunde kl. 13.20. Den første indsejling var uskøn, en vakkelvorn mole med en halvvejs nødreparation, hvor det så ud som om et skib havde forsøgt at sejle gennem molen og næsten var lykkedes. Der ligger et par nødpaller rundt omkring. Strømforsyningen ser ud til at være fra 45’erne. Når jeg leder efter en hafenmeister, følger jeg skiltene til et par forfaldne skure med en vognmand omkring. To mænd sidder med et bord i skuråbningen. Jeg spørger, om en af jer er havnefoged, hvilket bekræftes. Han går hen til et skab, tager en pengekasse ud og tager den med sig til en gammel bar. Da jeg allerede begynder at få en mistanke, spørger jeg for at være sikker, om jeg kan betale med et bankkort? Nej, han svarer kun kontant. Fortæl mig, hvor jeg kan hæve penge, forklarer han, og jeg skal nok finde det. Desuden ser det ud til, at der på denne ø ikke findes noget bankkort, og at alting stadig foregår med kontanter. En øl og en sildesandwich på ibis (snackbar) i kontanter. Senere på aftenen spiser jeg en bid på den italienske restaurant, du gættede det: kontant. Så ved kassen spørger jeg tjeneren: “Og hvad gør du så, en hel familie, mand, kone og børn kommer for at spise. Manden tager sit kreditkort frem og siger “venligst kassen”? Så siger han: “Jeg sender ham til pengeautomaten på den anden side af gaden”. Hertil siger jeg “det er ikke sandt længere” og tilføjer “da jeg i 2015 løb tør for rubler i Sankt Petersborg på min afrejsedag, spurgte jeg på en terrasse, om jeg kunne få en cappuccino og betale med mit bankkort, og svaret var “no problem sir”.

Alt her i Peenemunde viser, at tiden har stået stille i 50 år. Her findes der heller ikke noget supermarked, en købmand, en bager eller en slagter. Og det, selv om jeg har set mange landsbyer, som var mindre, men som var udstyret med alt og alle betalingsmidler. Snart er jeg væk herfra. På afgangsmorgenen er jeg stadig nysgerrig efter at vide, hvordan en russisk ubåd med taktiske våben fra 70’erne ser ud indeni. Så jeg beslutter mig for at købe en billet til 8,50 for at kravle ind i den tingest. Den er fyldt med udstyr, og da jeg kravler gennem de forskellige rum, da man ikke kan stå op overalt, bliver jeg klar over, hvor spartansk besætningen om bord lever. Og så at tænke på, at de er undervejs i 90 dage. Jeg har lavet en fotoreportage af det indre, hvor du får et samlet indtryk af livet om bord. Se diasshowet for flere oplysninger. Kl. 13:10 kaster jeg los og følger ruten, der snor sig gennem landskabet i retning af Swinemunde (Swinouscie) i Polen. Om aftenen kl. 19:12 lægger jeg til i Swinemunde Marina. Vejret er gråt, overskyet, ingen regn, ingen vind og 21 grader. Jeg besluttede at blive en ekstra dag for at købe nogle friske forsyninger, der er en LIDL i gåafstand.

Fortsættes med del 4