2022 Brunsbuttel – Fluessen Frl.

15 september 2022 Peter Mantel

Helsingør-Lauwersoog

Som nævnt i min tidligere blog, sejler jeg næste morgen kl. 10.00, ved højvande går jeg gennem slusen i Brunsbuttel og sejler med tidevandet til Helgoland, hvor jeg opnår en SOG (grundfart) på 7,7 knob, dvs. 4 knob strøm med mig. Hvis jeg havde den strøm imod mig, ville jeg sejle en halv knob bagud. Rejsen fortsætter uden problemer, og kl. 20.04 lægger jeg til ved siden af tre tyske sejlbåde og lægger de obligatoriske lange liner ud til molen. Det første spørgsmål er naturligvis, hvornår de sømænd, der ligger mellem mig og molen, forventer at sejle. 0500 siger manden ved siden af mig, og det gør mig ikke glad. Der er senere en diskussion om dette tidspunkt, og det bliver heldigvis flyttet til kl. 0800 til sidst. Det første, jeg gør, er at sejle til tankstationen i den anden havn og fylde dieseltanken op igen. Literpris 1,51 € Jeg fylder 400Ltr.
Derefter går jeg hen til havnekontoret og betaler fortøjningsgebyret.
Da jeg allerede havde drukket en del whisky fra mit lager, som jeg havde købt på skibsrejsen, beslutter jeg mig for at købe et par flasker mere af et andet maltwhisky-mærke for at fylde det op.

Den 23. august går jeg kl. 08.00 af sted til strækningen fra Helgoland til Norderney. På trods af de rolige udsigter til bølgehøjde er det allerede ret uhyggeligt, da jeg sejler ud gennem havnehovederne. Vinden er Øst 4, for kraftig til at følge min rute med sejl, så jeg beslutter mig for at justere og udvide min rute lidt, så jeg stadig kan sætte Genuaen stramt revet op. Luctor et emergo.
Efter at have passeret de første vejbaner er jeg i stand til at ændre kurs, så jeg kan sejle bredere og løsne genuaen, hvilket straks beroliger mig. Kl. 16.00 går jeg ind i indsejlingen via Dovetief over mudderet og kaster anker kl. 17.20 i tidevandsstrømmen mellem Norderney og Juist. Det er her, jeg overnatter.
Næste morgen kl. 9 om morgenen, 2 timer før højvande, løfter jeg ankeret og sejler ud til lavvande på vadehavsøen Juist for at sejle under det til Borkum. Jeg når frem til ebbe præcis ved højvande, som på det tidspunkt er 2,7 højere, så jeg har rigeligt til at sejle forbi ebbetidens prikker. Se min tidligere blog om denne ebbe, da jeg gjorde det for første gang. Efter ca. 4-5 timers sejlads mellem Juist og Borkum sejler jeg igen ud på havet mod Lauwersoog slusen. Efter en 10 timers non-stop tur lægger jeg til kl. 19.20 for at komme i slusen, men desværre drejede den kun til kl. 19.00. Så jeg overnatter på en flydebro foran slusen.

Tilbage i Nederlandene Lauwersmeer

Næste morgen kl. 0900 sejler jeg ind i slusen og sejler ind på Lauwersmeer i retning af Senneroog, en lille havn uden faciliteter, men midt i naturen, og lægger til kl. 10.30 ved en mole ved siden af. Simba er glad og kan endelig gå i land igen efter lang tid. Jeg bliver der i et par dage, hvor jeg gør skibet i stand og nyder det stadig smukke vejr. Og som tak bringer Simba straks en lille mus til mig og lægger den i agterkahytten.

Endnu en mus reddet

Dokkum

Den 31. august, efter et par dejlige afslappende dage, kaster jeg kl. 08.50 og sejler mod Dokkum, før slusen ved Dokkumerzijlen. Jeg forlod slusen og fortsatte mod Dokkum, hvor jeg kæmpede for at finde en ledig plads ved Bolwerk mellem vindmøllerne. Fra 1.-4. september er der stor fest på Admiralty Days med mange prominente kunstnere, Johnny Logan, Blog og mange andre. Det oplevede jeg også engang for et par år siden, så uden at vide det falder jeg pladask for øl og masser af øl.
Det viser sig, at CeesJan og Netty har slået sig ned langs Dokkumer Ee med deres campingvogn på en Elfsteden-tur rundt i Friesland. På deres dejlige elcykler kommer de på besøg hos mig, og vi kan snakke sammen over en øl. Det var meget sjovt.
Om disse admiralitetsdage henviser jeg til YouTube-filmen af denne “2022-11 Dokkum”. Alle mine YouTube-film om denne rejse, der nu er 11 i alt, kan ses via menuknappen “YOUTUBE”.Glem ikke at abonnere gratis for at få besked, når en ny film udkommer.

Dokkumer Ee – AldeFeanen

Jeg forlader Dokkum søndag den 4. september på ruten med stående mast til Leeuwarden, ved Jannum gør jeg holdt på en dejlig marrekrite og overnatter der.
Derefter fortsætter jeg min rejse gennem Leeuwarden, forbi Prinsens Have. Jeg bor der ikke, fordi jeg har været der flere gange, jeg foretrækker at sejle gennem det frisiske landskab og gøre holdt på en marrekrite lige før Warten. Dejligt midt i det frisiske landskab. Efter at have tilbragt to dage der og Simba har det sjovt igen med den ene mus efter den anden, sejler jeg videre til AldeFeanen, hvor jeg lægger til i det smukkeste naturreservat i hjertet af Friesland. Jeg har også en fin film om dette område. Du kan gøre det ved at gå til knappen Fotos og film og klikke på filmen “Heart of Friesland”.
Nu fulgte jeg to både på denne tur via skibstrafikken og tilbragte noget tid med den ene af dem. Ellya en smuk stål sejlbåd ejet af Sam og Cees, som jeg havde mødt for mange år siden, og som tilfældigvis bankede på min dør igen i år, se min herretur til Dokkum. Fra da af kunne vi hænge meget ud sammen, fordi de også tog til Skandinavien. Af anden båd, Henrique en Super Lauwersmeer cruiser ejet af Arie og Carolien, Jeg fulgte deres YouTube-kanal, fordi de skulle til at gøre turen lige gennem Sverige, Gota Canal, den tur jeg havde ønsket at gøre i år, men var for kort til at realisere finansielt. Arie har nu lavet 21 YouTube-videoer om denne rejse, og jeg har nydt at se dem alle sammen. De smukkeste optagelser af hans rejse, understøttet af droneoptagelser af denne tur tværs gennem Sverige fra Göteborg til Østersøen og som prikken over i’et et et besøg i Stockholm. Så et besøg på Henriques YouTube-kanal er mere end værd at besøge.
Så jeg fulgte disse to både på Marinetraffic for at orientere mig om deres position. Ellya sejler lige nu op ad Lauwersmeer, så hvem ved, måske støder vi på hinanden igen.
Den Henrique, som jeg allerede havde været i personlig kontakt med via whatsapp, var pludselig allerede tæt på mig, så jeg spurgte, om hun måske ville komme forbi til en vin og mødes i virkeligheden.
Fredag den 9. september lagde hun til bag mig i AldeFeanen, og vi havde en hyggelig aften med masser af historier og andre udvekslinger. De havde nogle andre aftaler og tog videre næste morgen.

AldeFeanen – Sneek – IJlst – Fluessen

Efter en weekend med AldeFeanen er jeg på vej videre igen. På Asmara er der opstået et problem med olielækage i gearkassen i bakgearet. Jeg er nødt til at fylde på løbende for at holde olien i den. Efter den nødvendige google-søgning fandt jeg et firma ved navn Bakker i IJlst i nærheden af Sneek. Dette firma har bl.a. specialiseret sig i min 50 år gamle motor og gearkasse. (1971 Ford Lehman 6-cylindret 120HP motor og Velvet gearkasse). Så jeg planlægger nu IJlst undervejs.
Jeg tager Simba med på en 2 km lang gåtur rundt om øen, og hun kom puffende og stoppede ofte op med mig og var helt forbløffet, da hun var tilbage om bord.
Så nu sejler jeg først til Sneek og lægger til ved Lidl, fordi det ligger lige ved vandet, så jeg kan købe de nødvendige dagligvarer, frugt, grøntsager osv. Da jeg kommer derhen, ser jeg Henrique på den anden side af floden. De ville have besøg i Sneek.
Efter at have læsset mine indkøb fortsætter jeg til centrum af Sneek og overnatter der.
Næste morgen, den 13. september, sejler jeg af sted kl. 09.45, sejler lige igennem Sneek og lægger til efter en kort tur i Bakker i IJlst. Efter at have rådført mig med en mekaniker der, viser det sig, at gearkassen alligevel skal ud. Da jeg spørger, om de kan gøre det på stedet, får jeg at vide, at de ikke har tid før midt i oktober, og det er ikke en mulighed. Deres råd er, at du selv skal tage gearkassen ud og bringe den til dem. Det er et hårdt arbejde, men det er ikke anderledes.
Jeg fortsætter i retning af Fluessen, hvor der ligger en marrekrite, en U-formet ø, hvor jeg kommer hvert år og som regel plukker brombær og hyben på vej tilbage for at lave marmelade på stedet. På udrejsen havde jeg også været her et stykke tid, men på det tidspunkt var provinsen i gang med at renovere spunsvægge og fortøjninger, så jeg gik hurtigt videre, for det er ikke lige mig at ligge ved siden af en pæleboremaskine. Men nu sejler jeg ind for at se, hvad de har gjort ud af det. Jeg må sige, at det ser tip top ud igen, og hvert år sponsorerer jeg Marrekrites vedligeholdelse ved at købe et flag. Friesland har de smukkeste og mest gratis pladser i landet, ofte med affaldscontainere.