2022 Vi har forladt . . . . . ?

Senere end planlagt, men det havde alt at gøre med forberedelserne. . . .

De tekniske farer på forhånd

Efter den sædvanlige vedligeholdelse af motoren og afprøvning af systemerne om bord kommer der et par ting frem i lyset. Vi begynder afslappet ved motoren. Motorolie og filter skal skiftes, og det samme gælder det første brændstoffilter. Det hele går efter planen. Derefter udskifter jeg det første brændstoffilter. Derefter skal motoren afblæses, og oliestanden skal kontrolleres. Så motoren er startet, men ligesom en person, der ønsker at starte sin bil efter en kold og iskold nat for at tage på arbejde, er der ikke meget mere end en knapt snurrende startmotor nedenunder. Batterierne er tomme!!!! Nu skal du vide, at hvor en bil kun har ét batteri, har jeg fem batterier, der hver vejer 75 kg, fordelt på to grupper.
Startgruppen har to og lysgruppen tre, så du altid kan starte, hvis du har brugt for meget batterikapacitet med lys, ovn, kaffemaskiner osv. Så jeg frygter det værste for disse to batterier, der kun er 5 år gamle og koster 500,- euro stykket. En nærmere undersøgelse viser, at batterierne ikke var opladet i 6 måneder, men at der var nogle brugere. Bare en dum, men dyr fejl af mig selv, så nu er jeg tvunget til at købe 2 nye batterier. Jeg vil ikke længere købe de dyre Mastervolt-batterier, men jeg vil købe AGM-batterier med samme kapacitet til halvtraktion.
For at spare tid vil jeg selv købe dem på et sted i nærheden af Dordrecht. Tunge fyre på 75 kg hver. Jeg kan bare løfte den ene for at lægge den i bagagerummet. Jeg beder CeesJan om at hjælpe mig med at løfte de gamle batterier ud af maskinrummet og sætte de nye batterier i. Når jeg har tilsluttet dem, starter jeg motoren igen, og efter lidt udluftning af rørene starter den ganske let. Motoren kører som en drøm, og jeg lod den varme op i en time. Da jeg senere kigger i min logbog for at se, hvor længe det 2. og 3. dieselfilter faktisk har været derinde, viser det sig at være 800 timer, mens der står 400 timer, så jeg beslutter mig for også at forny disse to filtre. Efter udluftning og start kører motoren i 2 minutter og går derefter i stå. Der følger dage med problemer, der råber.
Jeg udskifter pumpen, men det har ingen effekt. Sammen med min ven CeesJan forsøger vi at isolere problemet, og det ser ud til, at der ikke kommer brændstof ud af tanken, selv om der er 500 liter i den. Så med en kompressor blæser jeg tilbage i tanken. Da der efter gentagne udluftninger stadig ikke leveres brændstof, beslutter CeesJan at udelukke det første filter ved at tilslutte forsyningsledningen direkte til det andet og tredje filter, og efter udluftning starter motoren og kører videre. Problemet er isoleret og ligger derfor trods alt i det første filter. Jeg løsner filteret for at se på det igen og kontrollere, om pakningerne er på plads, men da jeg løsner filteret, falder glasset ud af hænderne på mig. Dette er et filterhus med en glasskål, der er 50 år gammelt, men der er intet galt med det. Jeg beslutter mig nu for at købe et helt nyt filter. Når det er blevet monteret, kører motoren igen.

Endelig afrejse

Vi taler nu om onsdag den 6. april. Det er dystert og koldt vejr, og der er en kraftig vestlig vind på 6-7 Bft. CeesJan ville komme til havnen for at filme lidt, når jeg sejler, til brug for min anden Youtube-film. Bilen parkeres under viadukten ved Jonkman’s og afgifts- og forsikringspligten tages ud, bilnøglen og elmåleren afleveres ved Jonkman’s.
Der blæser en hård vind fra WNW ti fra 6-7 Bft. Da jeg forlader kassen, laver jeg et for skarpt sving, så jollen hænger bag en fortøjningspæl, og jeg river begge ophængningsøjer ud af jollen, hvilket heller ikke er dårligt. Jollen hænger nu fra Davids med et kabel.

Nu har jeg ingen steder at lægge til, så da jeg kommer ud af grøften til marinaen, beslutter jeg mig for at ankre op bag en ø i læ for at redde det hele. Faktisk viser det sig, at begge ophængsøjne er revet over. Jeg tager krogen og hægter båden fast foran, mens jeg sænker den ned på Davids line, som den stadig er fastgjort til. Der er et slæbeøje foran, som jeg kan trække båden med, jeg sætter to slæbeliner fast til det, og så kan båden bæres for tiden. Efter at have hentet mit anker fortsætter jeg til Westeinder for at overnatte der og besøge min niece, som bor på østsiden af Westeinder med en mole. Da jeg kontakter hende, siger hun: “Peter, det er meget lavt her”, og jeg svarer, at jeg vil forsvinde mellem øerne og overnatte der. Når jeg ankommer til en ø, hvor jeg ofte lægger til, kan jeg ikke få båden ind til land på grund af den kraftige vind, og jeg er nødt til at manøvrere meget. Med et stort brag bliver det sidste øje foran på jollen revet af, og jeg ser båden flyde væk. Jeg vil ikke gentage det, jeg sagde her, men oppe i himlen var de ikke glade for det. Jeg sejler efter min båd, og heldigvis sidder den fast bag en pæl, inden den sejler ud i den vilde Westeinder. Det lykkes mig uden videre at få fat i den med hakkeøksen og nu sætter jeg to korte liner fast på siden af jollen og på bagbord side af Asmara. Nu er det bare et spørgsmål om fortøjning, og det går stadig ikke godt. Stængerne i græsset er kun 40 cm høje, og når jeg kaster en line på dem, glider den lige ned. Den kraftige vind satte mig i alle mulige positioner, som jeg ikke ønskede at være i, og for at gøre tingene endnu værre, da jeg vendte om for at komme ind til kysten, fandt jeg mig selv og mine master i en gigantisk græspil. Med en masse knirken og tordnen falder halvdelen af træet og ret tunge grene ned på min terrasse. Efter at være hoppet på land med to liner i hånden lykkes det mig at fastgøre den forreste line og med en fælles indsats trække bådstammen mod land med den anden line. Efter at have sat yderligere fire linjer ud, har jeg besejret vejrguderne, og Asmara er bundet op.
Da jeg kommer tilbage om bord, har mit dæk fået samme farve som piletræet, så i det mindste behøver de ikke længere at beskære det. Det tager mig mere end en halv time at fjerne alt affaldet fra grenene. Og Simba bliver ved med at klynke, at hun vil ud. Jeg har fortjent den drink nu.
Jeg har stadig kontakt med min niece, men jeg tror ikke, at jeg kan besøge hende mere. Om lørdagen aftager vinden en smule, og jeg sejler til Nieuwe Meer-sluserne for at sejle til masteturen gennem Amsterdam, som finder sted om natten. Da jeg ankommer, får jeg at vide, at låsen er defekt og ikke virker. Til sidst kunne jeg kun komme igennem mandag aften, den 11. april, omkring midnat. Mens jeg lå der, kom en journalist fra AT5 hen til mig og gav mig et kort interview. Jeg ved ikke, hvor længe dette link vil fungere, men her er interviewet.
Jeg passerer Amsterdam om natten og ankommer til den anden side af Amsterdam, Houtmankade, kl. 02.00 tirsdag den 12. april. Efter et par timers søvn tager jeg af sted kl. 10:00 og beslutter mig for at sejle via Lelystad på grund af vindretningen. Efter at have hentet nogle drivliner til min jolle på IJ i Amsterdam sejlede jeg gennem de orange sluser ud på IJsselmeer. Jeg sætter storsejlet og genuaen op og sejler med bakstagvind til Lelystad, hvor jeg passerer omkring klokken seks. Jeg besluttede derefter at sejle videre til Stavoren, fordi IJsselmeer var dejlig stille. Det er en kulsort nat på IJsselmeer med lidt trafik, kl. 00.30 sejler jeg ind i havnebassinet ved Stavoren slusen og lægger til ved slusen, som selvfølgelig for længst er lukket.
Den næste dag, onsdag den 13. april, sejler jeg fra Stavoren til Fluessen for at fejre påske på Kruispolle (mit yndlingssted). Desværre har jeg glemt at købe et påskebrød, så jeg bager selv et.
Under mit ophold her nåede jeg nyheden om, at flagskibet og kommandocentralen “Moskva” var blevet sænket. På slangeøen i Sortehavet ud for Ukraine beordrede kommandanten det ukrainske militær til at overgive sig, hvilket resulterede i en langfinger og råbet “krigsskib, gå ad helvede til”. Soldaten undslap, men skibet blev senere sænket af et missil. Dette var en grund til, at Ukraine udstedte et frimærke, og frimærkerne er meget efterspurgte og har vundet en pris.