2022 Østersøen til Danmark

Kieler Fjord

Som nævnt i den tidligere blog, forlod vi, Asmara og Ellya, slusen i Holtenau mandag den 11. juli 2022. Sejlene er sat, vinden er gunstig fra nord, men meget svag. Det har også den fordel, at havet er roligt. Ved udgangen af Kieler Fjord går Ellya bagbord i retning af Maasholm, så her skilles vores veje foreløbig, fordi Asmara sejler lige nordpå i retning af Aero Island.

Island Aero

Da jeg havde sat sejl mod Aero, tog jeg genuaen ned igen, da vinden nu var ved at aftage helt. Jeg sejler til øen, som jeg har besøgt flere gange, og som har stjålet mit hjerte, via Marstal, der ligger på den sydlige spids af øen. Det er det sydligste punkt på øen. Den forventede ankomst til Marstal-anløbet er omkring kl. 18.00. Men vi er ikke nået dertil endnu. Alt vandet der er meget lavt, nogle gange helt ned til 30 cm, så vi er nødt til at følge kanalerne. Indfaldsvejen til Marstal går først tæt på havnen og byens front og fortsætter derefter mod øst med et højrevinklet sving. Halvvejs gennem kanalen skal jeg gå til bagbord i retning af midten af øen. Her slutter den klare udmærkning, og vandet bliver mindre dybt. Mit søkort, som nu er mere end to år gammelt, viser en lille kanal uden bøjer til en grøn bøje fire sømil væk. Ifølge mit kort skulle vandet i denne kløft være 2-3 meter dybt, men jeg satte 1,25 meter. Jeg har sejlet over den før, men De vil forstå, at jeg ikke vil sejle igennem den i fuld fart. Så med halv fart sejler jeg forsigtigt mod den grønne tønde. Jeg når det til sidst, hvorefter ruten er lettere at følge igen, og jeg smider endelig ankeret i Aeroskobing-bugten kl. 20.30, som planlagt.

Ajourføring af søkort

Nu undrer du dig måske over, hvorfor jeg ikke købte nye søkort, for hvert kort til min Raymarine-plotter koster 350 €, og du kan opdatere dem “gratis” i et år. Hvis du ønsker en ny opdatering derefter, betaler du 50 %, dvs. 175,- € for endnu et år. Da jeg har omkring 12 kort over hele Østersøen, vil du forstå, at det er en bekostelig affære. I hele Østersøen er der næsten ingen tidevand (max. 20-30 cm), hvilket betyder, at der ikke er sket store ændringer i disse områder. Der kan være blevet tilføjet en havn eller måske forsvundet, men det interesserer mig ikke. Sidste år tror jeg selvfølgelig, at jeg stødte på områder, hvor der var betonmarkering ved lavvande, som ikke længere er der. Så må du bruge din sunde fornuft og stille og roligt søge efter alternativer. I gamle dage havde de heller ikke GPS og konkrete kort. Kun i områder med mange tidevand, som f.eks. de hollandske og tyske vadehavsområder og mange andre områder, ville jeg bestemt ikke sejle der uden et aktuelt kort.
Et eksempel, som måske mange sejlere kender. Indsejlingen ved Norderney (det tyske vadehav), hvor du løber ind i Dovetief-bøjen og derefter gennem et betonmærkningssystem. Jeg sejlede f.eks. ud derfra i maj 2015 (med et opdateret kort fra april) fra havnen i henhold til bøjelinjen, men da jeg var tilbage på returturen 3 måneder senere med dårligt vejr og grimme bølger, viste det sig, at jeg ikke kunne finde bøjerne. Og på trods af at bøjerne ikke længere var der ifølge kortet på min plotter på trods af den mellemliggende opdatering, jeg foretog, var bøjerne der ikke længere. Jeg måtte lede på et rullende skib for at finde Dovetief’en igen og bøjelinen indeni. På grund af bølgerne er det svært at finde disse bøjer, og kun ved hjælp af min radar fandt jeg dem og kunne gå sikkert ind.
Moralen: Især i tidevandsområder skal du aldrig sejle i blinde på dit digitale eller opdaterede papirkort. Opdateringerne er ofte 3-6 måneder bagud i forhold til virkeligheden. Når du ankommer til en bøje, skal du kontrollere, at nummeret passer til dit søkort og derefter hele rækken af bøjer. Kontroller numrene på bøjerne! Brug din sunde fornuft!

Nyttigt værktøj i dårligt vejr

Lad mig give dig et andet eksempel på et smukt værktøj fra vores moderne teknologi, når vi bruger elektroniske plottere. Alle plottere har mulighed for at slå en sporlinje til eller fra. Tænd dem ved rejsens begyndelse. (Du kan fjerne dem igen med et klik til sidst) Du efterlader derefter et spor, dit spor, som regel en sort linje. Nu kender du historien om Tom Thumb, der kastede brødkrummer, hvor han havde gået, og som fandt tilbage til sin vej. Men pas på, det kan kun gøres sikkert på kort sigt, se ovenfor om Dovetief aanloop. Jeg giver et andet eksempel fra min egen erfaring i 2015, det år, hvor jeg sejlede til Sankt Petersborg. en rund Østersøen mod uret, på 6 måneder. Mit mål og min destination for det år var Sankt Petersborg i Rusland. Rydning ud og senere rydning ind igen på øen Haapasaari, Finland. En ø i en skærgård med mange kardinalbøjer. Klart ud på 14-7-2015 på told og indvandring i Finland, øen Haapaasari, for en tur på 80 Nm, jeg forlod kl 03.00 til St.Petersburg. Jeg ankom som planlagt den 14-7-2015 kl. 23.30 til Sankt Petersborg. Afrejsen blev igen planlagt til den 17-7-2015. Der er ingen dårlige vejrudsigter, så hvem bekymrer sig om det. Jeg citerer nu et uddrag af min rapport fra 2015: “Afrejse kl. 10.45. Vind WNW 3 sigtbarhed > 10 km. Det meste af ruten har jeg vinden imod mig. Så ingen sejlads.
Forventet ankomst til Haapasaari kl. 02.30. En smuk dag med lidt vind og bølger.”. . . . . “Klokken 22.30 er vinden taget til til til 7 Bft med vindstød på 8-9. Jeg har den lige imod mig, bølgerne bliver høje og ubehagelige.
Under disse omstændigheder skal jeg nu foretage en indsejling mellem kanalerne og Haapasaari-øerne. Jeg underskriver med russerne ved grænseovergangen.”. . . . “Natten er sort, og det nytter ikke noget at kigge udenfor, jeg tænder mine dæklys for og bag for at blive set bedre. Med et stærkt indzoomet kort sejler jeg nu i blinde over min udgående bane med en reduceret hastighed på 3 knob. Jeg kan allerede se lysene fra kystvagtens kaj, men skal stadig igennem flere kanaler og rundt om fyrtårne med lavt vand. “Læs hele artiklen om Baltic 2015 Del 4 Finland – Sankt Petersborg”
Den moralske teknik kan også give dig en hånd, lille tommelfinger havde ikke beregnet, at fuglene samlede hans brødkrummer op. Heldigvis gik det ikke ud over mig.

Helnaes

Efter at have ligget for anker i en uge og besøgt øen mange gange (se YouTube video #7), beslutter jeg mig for at se, hvor Sam og Cees fra Ellya er. Det viser sig, at de også er steget lidt højere op, nemlig langs den danske østkyst. Deres mål er at sejle nordpå langs Danmarks østkyst og derefter sejle østpå for at vende tilbage via København. De er lidt højere oppe i luftlinje end jeg. Jeg besluttede også at sejle til Middelfart for at få et sidste møde med Sam og Cees’ Ellya. Jeg var der sidst i 2013.

Jeg kontakter dem om deres hensigter, og de tager faktisk videre til Middelfart. Jeg foreslår derfor, at vi mødes på den læ side af øen Helnaes. Efter nogle drøftelser viser det sig, at de kan være der den 18. juli 2022 omkring kl. 15.00, og det kan jeg også. Da jeg kommer tæt på Helnaes, ser jeg dem sejle lige foran mig gennem passagen til ankerpladsen. 10 minutter senere ankommer jeg også til dette sted. De havde nogle problemer med tang på bunden og bad mig alligevel smide mit anker ud. Efter lidt manøvrering lykkes det mig at få Asmara ind til Ellya bag mit anker. En kasteline hjælper, og vi er begge forankret mod hinanden i 2 meters vand.

Vi nød det sted vi var, der var næsten ingen vind og temperaturen var fra 22-27℃. Vi sænkede jollen og udforskede området. Da jeg vadede ind til kysten, stødte jeg på mange muslingebanker, så jeg fik lyst til at spise muslinger den aften. Bevæbnet med en spand i min jolle samlede jeg 5 kilo muslinger op og rensede dem. Om aftenen spiste vi et fælles måltid muslinger.

Den næste dag gav Cees mig en demonstration med sin drone, hvor han startede og landede fra fordækket på sin båd. En ny læringsoplevelse for mig med smukke billeder. Se også Youtube-film 2022-8 (eller via menuknappen YouTube)

20-juli-2022 Afgang af Helnaes

På denne dato var det tid til at lette anker kl. 08.45 for at sejle til Middelfart. Cees og jeg havde aftalt at tage af sted sammen så meget som muligt og at bo i nærheden af hinanden for at kunne tage billeder og video af vores sejlskibe. Deres destination var nu Middelfart, men jeg var i tvivl og ville gerne gøre et ankerstop på halvvejen. Vi tog en masse billeder og film af hinanden og udvekslede dem senere. Det var endnu en smuk dag med sejlads. Halvvejs gennem ruten fandt jeg en fin bugt, hvor jeg ville ankre op, så her skiltes vores veje igen. De ville også gå ind i en bugt for at ankre op ved Middelfart senere på dagen.

Assens/Toro

Som nævnt i de foregående afsnit sejlede jeg ind i bugten ved Assens(dk), en bugt på Toro-halvøen, der er godt beskyttet mod mange vindretninger. Der var også fortøjningsbøjer, hvoraf den ene stadig var fri.

Middelfart 21/7-23/7

Da jeg alligevel havde besluttet at sejle til Middelfart, gik jeg af fra bøjen kl. 09.30. Jeg så på AIS, at Sam og Cees også havde kastet anker på den sidste strækning til Middelfart. Jeg havde gode minder fra mit tidligere besøg i den gamle byhavn i Middelfart. Den 9-8-2013 var det under min Danmark Rundt (en anden pdf-historie). Kl. 14.30 sejler jeg ind i den gamle byhavn, hvor Sam og Cees ligger i hjørnet. Så jeg vendte båden i havneindløbet for at gå baglæns og lægge til ved siden af Ellya.
Det var, som om jeg ikke havde været væk i Middelfart. Selvfølgelig så jeg moderniseringen, især på havnefronten, men hovedgaden med de autentiske bygninger var uberørt. Efter at have tilbragt to nætter i havnen for 57,76 € (min eneste havneafgift indtil videre på Østersøen, jeg er trods alt på en budgetrejse) kom det øjeblik, hvor Sam og Cees nu skulle længere nordpå, og vores veje ville blive adskilt for altid. Jeg nød deres tilstedeværelse og de smukke billeder, som vi kunne tage af hinanden, mens vi sejlede. Tak, Sam og Cees! Vi mødes igen, et eller andet sted, på en eller anden måde.

Her i Middelfart slutter min udrejse for 2022, og hjemrejsen begynder, denne gang langs den danske og senere tyske østkyst. Du kan læse alt om det i min næste blog.